Velkommen til sejlklubbens hjemmeside. Vi håber du kan få gavn af de oplysninger du finder her. Ud over oplysninger om Sejl- og Motorbådsklubben Frem, vore aktiviteter og eventuelt ledige pladser, kan du fra vore sider hoppe til andre sider som har generel interesse for søsportsfolk.
Med sin specielle beliggenhed for enden af den lange Odense Kanal, er klubben lidt usædvanlig. Vi ligger næsten i centrum af Odense og besøges derfor af relativt mange gæstesejlere hvert år. Prisen er 120 kr. pr. døgn og dækker miljøafgift, strøm, samt gratis adgang til baderum. Klubben er medlem af Dansk Sejlunion og med i frihavnsordningen.
Frem har for tiden ingen ungdomsafdeling, men alligevel har vi et meget aktivt klubmiljø. Medlemmerne har adgang til alle klubbens faciliteter, som bl.a. består af et klublokale, en festsal, bad, toiletter og køkken.
Klubben har 60 pladser, som både ligger smukt og centralt. Der hersker en god stemning i klubben, hvor vi sætter kammeratskabet højt. Klubben har til stadighed til- og afgang af medlemmer. Du kan derfor godt være heldig, at der netop nu er en plads ledig, hvor din båd kan gå ind.
Det er bredden af din båd som er afgørende.
Du skal blot henvende dig til havnemesteren, så kan du få helt klar besked. Det koster 2500 kroner i indskud at blive medlem af klubben. Samtidig er der et årligt kontingent på 800 kroner og en årlig havneafgift der varierer afhængig af pladsbredden. Vi har en kollektiv forsikringsordning, hvor du kan spare mange penge på din bådforsikring. Spørg havnemesteren til råds.
Læs flere vedtægter |